Medarbejderprofiler og niveauopdeling

Velux har en årlig fest, hvor samtlige medarbejdere fra tre af deres afdelinger i Midtjylland er inviteret. Over 850 dukkede op til fest i Forum Horsens.

Komplet event
Eventrådgivning
Eventproduktion

Fra start af vidste vi godt, at sådan en midtjysk produktionsvirksomhed byder på mere end én medarbejderprofil. Eftersom vi også stod for deres medarbejderfest i 2017, havde vi et kendskab til deres virksomhed og deres medarbejdere, og derfor tog vi til os i 2018 at tilrettelægge noget til enhver smag.

Vores forslag var en blød opdeling efter middagen, som gav mulighed for at veksle mellem to miljøer. Den ene mulighed var at slappe af til rolig live-musik, som ikke var for høj til at have en samtale over en mørk øl. Det andet miljø blev styret af The Hitmen, som sørgede for at der blev danset og skrålet til langt ud på natten.

Både “cigarbaren” og “klubben” viste sig at være en succes, som tiltalte hver deres medarbejderprofil. Dog kunne alle medarbejder mødes på tværs af afdelingerne under middagen. Her sikrede et simpelt greb, at de kom hinanden ved.

Vi byttede de traditionelle langborde ud med rundborde, som vi arrangerede i tre niveauer.

Vi er nødt til at sige, at Martin i 14 år har gået rundt med en drøm om at have bordopsætning i flere niveauer i Forum Horsens. Vi vil godt medgive, at det ikke er en typisk drøm at have. Ikke desto mindre lykkedes det ham at realisere tre niveauer, hvor det ene niveau var på gulvet, og de to andre var op ad tribunerne.

De små rundborde gjorde, at i stedet for at have 30 mand, som har den sædvanlige snak ved langborde, opstod der mindre fællesskaber på tværs af afdelingerne. Derudover sikrede vi, at der var noget for enhver smag efter middagen.

Kunde: Velux

Venue: Forum Horsens

Gæster: 850 pers.

Velux afdelinger: Østbirk, Brædstrup og Grindsted

Galleri

Til højre kan du se et udpluk af personalefesten.